Forfatter: patrik

Skjoldbruskkirtlen er en todelt (eller tredelt for ca. 15 % af befolkningen) endokrin kirtel, der påvirker stort set hele kroppen. Dens primære formål er at producere skjoldbruskkirtelhormoner (thyroideahormoner), og de fleste sygdomme og problemer der opstår, skyldes direkte nedsat eller overdreven produktion af disse hormoner.

Sygdomme kan også forstørre skjoldbruskkirtlen, hvilket ikke er farligt i sig selv, men det kan påvirke vejrtrækningen og synkningen af mad, hvis den trykker for hårdt. En forstørret skjoldbruskkirtel kan også være et tegn på, at der er noget galt et andet sted i kroppen.

Hvis du ønsker at teste din skjoldbruskkirtel, kan du læse mere om vores skjoldbruskkirtel-test her, og hvis du ønsker at teste for skjoldbruskkirtelantistoffer, kan du gøre det via denne skjoldbruskkirtel-test.

Skjoldbruskkirtelfunktion

Skjoldbruskkirtlen, der på latin hedder glandula thyroidea, er i virkeligheden bare en kirtel, der producerer hormoner. Den findes lige under strubehovedet i halsen og langs siderne af luftrøret. Kroppens stofskifte er i høj grad afhængig af, at skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt, ligesom kalkstofskiftet og reguleringen af kropstemperaturen.

Skjoldbruskkirtlen består af to lapper på hver side af luftrøret. De er forbundet af en vævsbro kaldet en holm, som er en græsk betegnelse for en forbindelse mellem to store landmasser. Det er hypofysen i hjernen, der styrer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner.

Skjoldbruskkirtlen og jod

Jod er vigtigt for en velfungerende skjoldbruskkirtel. Uden jod stiger risikoen for struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og andre sygdomme betydeligt. Struma var et så stort problem i Danmark (og er stadig et stort problem i mange lande i dag), at man begyndte at tilsætte jod til almindeligt salt i midten af 1930’erne. Salt med Jod siges at være langt den største årsag til, at antallet af strumatilfælde er faldet enormt i løbet af det 20. århundrede.

Jodmangel kan dog stadig være et reelt problem for nogle mennesker. Især veganere og vegetarer har svært ved at få jod, da det næsten udelukkende findes i animalske produkter. De, der ikke ønsker at spise animalske fødevarer, skal normalt tage jodtilskud.

Hyperthyreose – overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon

Når skjoldbruskkirtlen producerer mere hormon, end kroppen har brug for, opstår der en tilstand, der kaldes Hyperthyreose. Det kan vise sig ved forskellige symptomer og kan skyldes tre forskellige sygdomme.

Ved toksisk adenom er der dannet en knude i skjoldbruskkirtlen, som producerer mere hormon. Der kan også dannes mere end én knude – denne sygdom kaldes nodulær tumor. Den tredje er Graves’ sygdom, hvor immunsystemet er udløst, hvilket fører til overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon.

Når hyperthyreose opstår, påvirker det hele kroppen. Stofskiftet øges, energiforbruget stiger, og næsten alle organer går i ’’overdrive’’. Adrenalinniveauet stiger også, hvilket kan føre til stress og forhøjet blodtryk. Som om det ikke var nok, påvirker det også hjernen. Vi bliver mere irritable, får sværere ved at sove og kan føle os ængstelige og/eller generelt deprimerede.

Hyperthyreose – symptomer og behandling

Hyperthyreose kan vise sig ved flere forskellige symptomer. Symptomerne varierer dog ikke afhængigt af, hvilken af de tre sygdomme du har – uanset hvilken form for hyperthyreose du har, er symptomerne de samme. Undtagelsen er Graves’ sygdom, hvor du ud over andre symptomer også kan opleve svie og irritation i øjnene. Nogle almindelige symptomer på hyperthyreose er:

• Høj hjerterytme og hjertebanken
• Rystende hænder
• Følelse af svaghed i musklerne
• Søvnbesvær og træthed både mentalt og fysisk
• Svedtendens og hedeture
• Vægttab
• Hudproblemer
• Løsere afføring/diarré
• Uregelmæssige toiletbesøg
• Hårtab

Symptomerne øges gradvist, ofte over flere måneder, hvilket kan gøre det svært at opdage. Det er derfor ikke ualmindeligt at vænne sig til symptomerne og betragte dem som normale. Skjoldbruskkirtlen kan normalt ikke “mærkes” med hænderne. Ved hyperthyreose er skjoldbruskkirtlen forstørret, så man kan føle den, samtidig med at man kan mærke, at den trykker mod halsen.

Der er flere måder at behandle hyperthyreose på. Normalt er behandlingen opdelt i to dele: en del for at kurere selve overproduktionen af hormonet og en del for at lindre symptomerne.

Hypothyreose – mangel på skjoldbruskkirtelhormon

Hypothyreose, ikke at forveksle med hyperthyreose, er problemet som opstår når der dannes for lidt skjoldbruskkirtelhormon, hvilket kan give sig udslag i helt andre symptomer. Skjoldbruskkirtlen kan både falde og stige i størrelse ved hypothyreose. Der er flere årsager til, at hormonproduktionen kan være nedsat.

Den mest almindelige årsag til hypothyreose er kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Betændelsen opstår, fordi immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen – det er ikke helt klart, hvorfor det sker.

Lægemidler, der indeholder amiodaron, har i nogle tilfælde vist sig at påvirke hormonproduktionen – både positivt og negativt. Overgangsalderen og graviditeten medfører store hormonelle ændringer på mange niveauer – herunder skjoldbruskkirtelhormon. Normalt genoprettes skjoldbruskkirtlen til normal hormonproduktion på sådanne tidspunkter.

Tidligere behandling for hyperthyreose kan i nogle tilfælde føre til overproduktion, der fører til underproduktion – så balancen aldrig bliver genoprettet.

Hypothyreose – symptomer og behandling

Igen er det ikke ualmindeligt, at symptomerne opstår gradvist og kan også ligne andre symptomer på sygdommen. I begyndelsen af hypothyreose kan du opleve følgende:

• Koncentrationsbesvær
• Træthed og udmattelse
• Du har lettere ved at fryse

Ovennævnte symptomer kan forværres med tiden, men der kan også opstå nye symptomer. Disse kan omfatte vægttab, smerter i muskler og led, lavere puls, forstoppelse, hårtab, problemer med at blive gravid og hukommelsestab.

For at forebygge hypothyreose anbefales det, at du holder dit jodniveau i skak. Det er nemt at teste din jodkoncentration derhjemme med en simpel hjemmetest.

Selve behandlingen består næsten altid af medicin, som i de fleste tilfælde er nødvendig hele livet igennem, men det kan også løse sig selv efter et år eller to.

Struma – forstørret skjoldbruskkirtel

Struma er betegnelsen for forstørrelse af skjoldbruskkirtlen. Nogle gange bliver den så stor, at den kan ses tydeligt omkring halsen, og i nogle tilfælde gør den det sværere at trække vejret og synke. Det kan også føles klumpet, når du rører ved det.

En forstørret skjoldbruskkirtel er et tegn på, at der er noget galt – men desværre kan de to ting udelukke hinanden. Hormonproduktionen kan påvirkes i begge retninger. Så struma kan føre til både hyperthyreose og hypothyreose.

Ellers forårsager struma ikke nogen specifikke symptomer, som ikke er direkte relateret til hormonproduktionen eller til at skjoldbruskkirtlen trykker mod halsen. Du kan derfor have struma, uden at du bemærker noget. I disse tilfælde er der ikke behov for behandling. Husk dog, at skjoldbruskkirtlen kan vokse langsomt med tiden, og at der kan opstå problemer senere hen.

Vil du måle, hvordan din skjoldbruskkirtel fungerer?
Her kan du teste TSH, frit T4 og frit T3 hjemmefra, og her kan du måle, om du har antistoffer i skjoldbruskkirtlen. Antistoffer i skjoldbruskkirtlen kan forårsage, at skjoldbruskkirtlen nedbrydes og føre til sygdomme som Hashimoto og Graves.

Kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i skjoldbruskkirtlen kan ramme alle mennesker, men er mest almindelig hos voksne kvinder. Normalt viser kræften sig som en knude på ydersiden af kirtlen. Den knude, der opstår, kan dog have helt andre årsager – f.eks. de ovenfor beskrevne sygdomme. Det kan også være helt ufarligt.

Symptomerne på kræft i skjoldbruskkirtlen omfatter:

• Svært ved at synke og trække vejret
• Tryk på halsen
• Hæs stemme

En hæs stemme skyldes normalt, at knuden er længere inde i kroppen.

Der findes fire forskellige typer af skjoldbruskkirtelkræft, hvoraf den mest almindelige kaldes papillær skjoldbruskkirtelkræft. Mere end 75 % af alle tilfælde er papillær cancer.

Kortisol er et hormon, der regulerer sukker-, protein- og fedtniveauet i kroppen. Det kaldes nogle gange stresshormonet, fordi produktionen af kortisol kan hæmmes af lange perioder med stress. Kortisol er vigtigt for optimal ydeevne og velvære – både mentalt og fysisk.

Hvad forårsager kortisolmangel?

Det, der sker i kroppen, når der er mangel på kortisol, er simpelthen, at kroppen af en eller anden grund ikke kan producere nok kortisol. Det er i binyrerne, at dette hormon produceres, men hypofysen i hjernen er også stærkt involveret i at sikre, at det fordeles og reguleres korrekt.

Kronisk stress eller lange perioder med stress kan udtømme binyrerne i deres evne til at producere hormonet. Det skyldes til dels, at stress bidrager til den kamp- eller flugtreaktion, der opstår i vanskelige situationer. Kort sagt kan binyrerne ikke klare det, når alle, eller i det mindste for mange, situationer i livet fører til en konstant følelse af enten at kæmpe eller give op. Kort sagt bliver det en slags “drengen, der råbte ulv ”-situation. Hvis hver eneste forhindring i livet, stor eller lille, forårsager alvorlig stress, fortolker kroppen det til sidst som værende nok ikke så slemt og holder op med at producere den mængde kortisol, der er nødvendig for at reagere. Resultatet er som regel træthed.

Problemer med høje og lave kortisolniveauer

Kortisolniveauet i kroppen bør være afbalanceret. Både for lave og for høje niveauer kan forårsage problemer. For meget kortisol kan i sidste ende føre til Cushings syndrom, som kan vise sig på flere forskellige måder. Symptomerne varierer fra person til person, men nogle af de mest almindelige er:

• Ubalance i blodsukkeret
• Problemer med at sove
• Dårligt immunforsvar
• Fedme
• Depression
• Lettere at få blå mærker
• Længere tid til at helbrede sår
• Træthed, især i musklerne

Et lavt kortisolniveau er som nævnt ovenfor heller ikke godt og er generelt mere almindeligt. Her er en liste over symptomer, som du kan få ved kortisolmangel:

• Træthed og lav energi
• Trang til salt og slik, såsom slik og kager
• Svære overgangsalder- og PMS-symptomer hos kvinder
• Lavere sexlyst
• Nemmere at få infektioner

Hvad du kan gøre for at afbalancere kortisol

Balanceret er nøgleordet for et sundt kortisolniveau. Det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort, da du ikke bare kan løse problemet med for højt eller for lavt niveau ved et tryk på en knap. Men der er ting, du kan gøre.

B-, C- og E-vitamin er alle vigtige for, at binyrerne har det godt og producerer den rette mængde kortisol. Sørg for, at du får den daglige anbefalede mængde af disse vitaminer, så øger du chancerne for, at dine binyrer kan udføre deres arbejde. Tænk på alle de andre positive virkninger, som disse vitaminer har på stofskiftet og andre ting.

Derefter er det naturligvis altid en god idé at forsøge at finde tilbage til det grundlæggende problem. Hvad forårsagede stressen i første omgang? Det er altid en god idé at tale med en læge og/eller psykolog, hvis du føler, at der er noget galt med din krop eller dit sind. Et første skridt kan være at lave en selvtest, der måler dit kortisolniveau. Vores test kan nemt tages derhjemme og analyseres af et akkrediteret tysk laboratorium. Du får hurtigt et resultat og en indikation af, om du skal søge læge.

Testosteron er det mest kendte og på mange måder det vigtigste mandlige kønshormon. Testosteron har vigtige funktioner for både voksne og børn, kvinder og mænd. Hos mænd har det mange unikke egenskaber, især med hensyn til seksuel modning og mandlige egenskaber som større muskelmasse og dybere stemme. Hos mænd frigives det meste testosteron i puberteten. Testosteron er også en forløber for østrogen.

Testosteronniveauer og – funktion

Mænd har det højeste testosteronniveau i kroppen i puberteten. Testosteron falder hos mange mennesker, når de bliver forældre, og det falder endnu mere, jo flere børn de får. Det falder også med alderen, især omkring 50-årsalderen. For mænd er testosteron vigtigt for bl.a.:

• Produktion af sædceller
• Udvikling af de mandlige kønsdele
• Muskelmasse
• Iltning af blodet
• Kønsdrift
• Psykisk sundhed

Ældre mænd er mere tilbøjelige til at lide af depression på grund af faldet i testosteronniveauet i kroppen. Det er dog ikke fastslået, om det kun er aldersrelateret, eller om sygdom, medicin eller andre faktorer også kan være medvirkende faktorer.

Testosteronmangel

Alle fordelene ved et sundt testosteronniveau for både kvinder og mænd, kan desværre ikke opleves, når der er mangel på det mandlige kønshormon. Det kan skabe problemer i forskellige områder af livet. Nogle symptomer på testosteronmangel er:

• Træthed og depression
• Træthed og udmattelse
• Mindre initiativ og motivation
• Depression
• Søvnbesvær
• Øget aggressivitet
• Øget abdominal fedt

Der kan være flere årsager til, at testosteronmangel opstår. Overdrevent alkoholforbrug har vist sig at være en risikofaktor hos mænd, og det samme gælder lægemidler eller kosttilskud, der påvirker testosteronproduktionen. Visse sygdomme kan også påvirke testosteronniveauet.

Andre årsager til lave testosteronniveauer, hos mænd, kan være et underliggende problem med testiklerne eller hypofysen og hypotalamus i hjernen. Hjernen er primært ansvarlig for at opretholde testosteronbalancen.

Hos kvinder, hvor testosteronproduktionen primært foregår i æggestokkene og binyrerne, kan problemet ligge disse steder. En interessant forskel i forhold til mænd er, at alkohol synes at have den modsatte effekt – alkohol forårsager en midlertidig stigning i testosteron hos kvinder. Det er dog ikke under beruselsen, at stigningen sker, men dagen efter.

Øg din testosteronproduktion

Der er mange gode måder at øge din naturlige testosteronproduktion på. Først og fremmest kan du se på din kost. Der findes fødevarer og drikkevarer, som både kan øge og hæmme testosteronproduktionen. Det korte svar for at opnå et stabilt testosteronniveau er at spise rigtigt og bevæge sig, men vi går lidt mere i detaljer i det følgende afsnit.

Testosteron – kost

Vi starter med det, der støtter testosteronproduktionen, nemlig zink. Zink er et vigtigt metal for en stærk testosteronproduktion. Det er også vigtigt for produktionen af f.eks. sædvæske og sædceller. Fødevarer med zink eller zinktilskud kan begge være et godt første skridt i retning af en naturlig stigning i testosteron.

Det er også vigtigt med en sund balance af vitaminer og mineraler. D-vitamin påvirker f.eks. vores hormonbalance. For lidt D-vitamin fører til lavere testosteron. B3-vitamin er vigtigt for dannelsen af flere kønshormoner, herunder testosteron.

Når vi taler om specifikke fødevarer, har følgende fødevarer en positiv indvirkning på testosteronproduktionen:

• Æg
• Smør
• Kokosolie
• Kokosolie
• Fisk
• Avocado
• Svampe
• Nødder
• Ost
• Ingefær
• Løg

Det kan konkluderes, at fedt er langt det vigtigste makronæringsstof for testosteronproduktionen, især mættet og enkelt umættet fedt.

Når det drejer sig om ting, der hæmmer testosteron, er det ting, der generelt ikke har noget eller meget lidt positivt at tilbyde kroppen i forvejen:

• Sukker
• Alkohol
• Soja
• Lakrids

Det skal tilføjes, at det er kontroversielt, i hvilket omfang soja og lakrids påvirker testosteronproduktionen. Nogle undersøgelser viser, at det kun har en marginal (hvis nogen) effekt, mens andre viser en mere signifikant forskel.

Testosteron og motion

Den bedste øvelse til naturligt at øge testosteronniveauet, er vægtløftning og andre former for styrketræning. Især grundlæggende øvelser, der involverer mange muskelgrupper, giver en høj hormonel reaktion.

Løb med intervaller er en anden god træningsform for dit testosteronniveau, og det er også en af de bedste måder at forbrænde fedt på.

Såkaldt “træning til fiasko” anbefales ikke. Ud over at øge stress- og kortisolniveauet i kroppen, hæmmer for hård træning testosteronproduktionen. Så rådet er at træne hårdt, regelmæssigt og med den rigtige teknik. Bemærk at træne, indtil din krop giver op hver gang, har mange negative virkninger på både kortisol og testosteron.

For meget testosteron

Testosteron er et hormon der gør mest gavn, når det er på et afbalanceret niveau. For meget testosteron kan forårsage både kort- og langsigtede problemer. I næsten alle tilfælde skyldes det et overdrevet testosteron tilskud. Det er sjældent, at kroppen selv overproducerer testosteron. Det er et godt første skridt at teste dit testosteronniveau for at se, om der er mangel på det eller overproduktion af samme. Der findes lovlige kosttilskud på markedet, som kan optimere betingelserne for testosteronudskillelse i kroppen, men husk på, at det sjældent er en god idé at tage selvmedicinering uden at konsultere en sundhedsperson eller en klinik.

Vi anbefaler, at du træffer de foranstaltninger, der har vist sig at være til gavn for din krop, f.eks. regelmæssig motion og en ernæringsrigtig kost. Det er altid den bedste måde at optimere hormonbalancen i din krop på.

Anabolske steroider

Det er ulovligt og farligt at øge mængden af testosteron i kroppen ved hjælp af anabolske androgyne steroider (AAS). Det er ulovligt at besidde, forære væk, fremstille, købe, sælge og bruge anabolske steroider. Og det er der mange gode grunde til.

Listen over bivirkninger er lang:

• Alvorlige humørsvingninger
• Søvnbesvær og rastløshed
• Acne
• Hævelse i ansigtet og pludselig vægtøgning

Hos kvinder fremkalder steroider grovere stemme, en mere maskulin kropsform og mindre bryster.

Testosteron hos kvinder

Testosteron er det mandlige kønshormon, og østrogen er det kvindelige kønshormon. Dette er sandt på mange måder. Østrogen har unikke egenskaber hos kvinder, og det samme gælder testosteron hos mænd. Begge køn besidder begge hormoner og er vigtige uanset køn.

For kvinder er testosteron især vigtigt for mental sundhed, sexlyst og fordøjelsen. Det er også vigtigt for muskelstyrken – ligesom det er vigtigt for mænd. Størstedelen af kvinders testosteron udskilles i æggestokkene. Kvinders højeste testosteronniveau er nået ved ægløsning og det laveste niveau er før menstruation. I overgangsalderen falder testosteronproduktionen en smule i forhold til tidligere.

Symptomer på et for højt testosteronniveau hos kvinder er hårtab på hovedet, øget kropsbehåring og en forstørret klitoris. Men når kvinder tager testosterontilskud, kan det i sidste ende have den effekt, at det øger østrogenniveauet i stedet. Det skyldes, at testosteron er en forløber for østrogen. For kvinder omdannes næsten alt testosteron før eller senere til østrogen.

Mange mennesker føler, at visse fødevarer får dem til at føle sig dårligt tilpas. Hovedpine, mavepine, diarré og oppustethed kan opstå, som følge af at spise visse fødevarer. Hvis du er blevet testet for allergi og har fået klart at vide, at der ikke er nogen allergi – hvad er så svaret på dine problemer? Er det bare indbildning, eller er der beviser for, at visse fødevarer kan forårsage problemer i andre former end allergiske reaktioner?

Først og fremmest er det vigtigt at huske, hvor stærkt hjernen kan påvirke vores krop. “Indbildning”, eller placebo, er stadig i høj grad virkeligt, hvis det får os til at føle os dårligere (eller bedre for den sags skyld). Hvis vi tror, at chokolade giver os hovedpine – ja, så giver det os hovedpine, hvad enten det skyldes vores tro eller den måde, som tarmene behandler chokolade på.

Så der er masser af beviser for, at fødevareintolerance er reel – selv på et fysiologisk niveau. Laktoseintolerance har vist sig at være meget reel, og det samme gælder glutenintolerance. Hvad angår intolerance overfor visse andre stoffer, er forskningen i mange tilfælde kun i startfasen og i nogle tilfælde ikke engang påbegyndt. Det vigtigste man kan gøre er, at mærke og fortolke kroppens reaktioner og tage dem seriøst.

Fødevareintolerance er ikke det samme som fødevareallergi

Intolerance (også kaldet overfølsomhed) og allergi kan have lignende symptomer, men i kroppen er det to helt forskellige ting, der sker. I de fleste tilfælde betyder fødevareintolerance, at kroppen mangler det enzym, der skal nedbryde et bestemt stof. En person med laktoseintolerance kan ikke nedbryde laktose, fordi enzymet laktase produceres i for lille mængde. I tilfælde af histaminintolerance mangler kroppen DAO-enzymet. Og så videre og så videre.

En anden form for fødevareoverfølsomhed er, at kroppen simpelthen reagerer stærkere på visse stoffer. Det kan være, at koffein, som findes i kaffe eller sodavand, gør dig nervøs og giver rastløshed i kroppen. Det kan også sagtens være, at chokolade giver dig hovedpine, eller at du er ekstra følsom overfor tilsætningsstoffer.

Allergi er på den anden side en temmelig irrationel reaktion fra kroppen, som udløser immunsystemet. Det sker ved, at kroppen opfatter et harmløst stof som farligt, hvilket frigør histamin i kroppen. Et højt niveau af histamin aktiverer til gengæld immunsystemet. Så dine allergiske reaktioner skyldes ikke, at dyrepels eller gluten er dødbringende for dig – men at din krops reaktion kan være det. Kroppen opfatter det som farligt og kæmper imod. En anden måde at se på det på er, at kroppen angriber sig selv.

Årsagen til Fødevareintolerance

Det er svært at forklare, hvorfor folk er mere eller mindre tolerante overfor visse fødevarer. Det svarer til at spørge, hvorfor nogle mennesker er høje, mens andre er lave, eller hvorfor nogle mennesker kan løbe hurtigere end andre. Det vigtigste er, at vi alle er forskellige. I sidste ende handler det om at gøre det, der får os til at føle os godt tilpas, uanset om det er kost eller det, vi laver i vores fritid.

Det kræver, at vi lærer at føle, at prøve nye ting, at undgå ting, der får os til at føle os dårligt tilpas, og frem for alt at acceptere, at vi er dem, vi er. Der er ikke noget galt med at ville forbedre os selv eller tage fat på vores mangler, men når alt kommer til alt, skal vi også acceptere og kunne lide den, vi er, for at vi kan føle os godt tilpas.

Symptomer på fødevareintolerance

Symptomer på fødevareintolerance eller -overfølsomhed kan vise sig mange steder i kroppen, lige fra problemer med tarmen til hududslæt. Hvordan kroppen reagerer, afhænger af den enkeltes tolerancetærskel og hvor meget af stoffet der indtages. Med andre ord kan det variere. Nogle almindelige symptomer på fødevareintolerance er:

• Diarré
• Smerter i maven
• Træthed og udmattelse
• Hududslæt
• Hovedpine
• Snøft og irritation omkring munden

Der findes ingen kur mod intolerance. At være overfølsom betyder i stedet, at du skal tilpasse din kost for at undgå de stoffer, der giver dig problemer. Husk på, at det ikke er ualmindeligt, at symptomerne på fødevareintolerance kan opstå med det samme eller meget senere. Det kan også variere, hvor længe symptomerne varer.

Hvis du er usikker på, om du er allergisk eller intolerant, anbefaler vi, at du tester dig selv derhjemme med en allergitest eller en fødevareintolerancetest, eller at du går til lægen for at få en vurdering og eventuel behandling.

Cøliaki, hvedeallergi, glutenintolerance og glutenallergi

En af de mest almindelige problemfødevarer blandt mennesker er gluten. Det mest almindelige glutenrelaterede problem blandt mennesker er cøliaki, som også kaldes glutenallergi eller glutenintolerance. Cøliaki er det korrekte navn og bør ikke forveksles med allergi. Det er meget nærmere en intolerance.

Personer med cøliaki kan ikke “tåle’’ glutenprotein, men ikke på en sådan måde, at det udløser en allergisk reaktion. I stedet beskadiger glutenproteinet tyndtarmens slimhinde og skaber betændelse. Cøliaki betragtes som en autoimmun sygdom og er kronisk, hvilket betyder, at man har sygdommen hele livet. Personer med cøliaki, som fortsætter med at spise gluten i en længere periode, kan få deres tarme ødelagt fuldstændigt. Overfølsomhed overfor gluten kan variere, og nogle mennesker er nødt til at udelukke selv små mængder for at kunne leve et normalt liv.

Hvedeallergi er en fødevareallergi, som ofte forveksles med glutenintolerance, men det er to meget forskellige ting. Hvedeallergi er en “almindelig” allergi, ligesom allergi overfor støvmider eller pollen. Når du indtager hvedemel eller andre hvedeprodukter, fortolker din krop det som skadeligt og aktiverer dit immunsystem.

Det er også muligt at være glutenoverfølsom. Glutenoverfølsomhed er meget almindelig, men tilstanden er ikke så kritisk som cøliaki. Symptomerne er generelt mildere varianter af cøliaki-symptomer og kan ikke skade tarmen permanent. Hvis du føler, at du har problemer, når du spiser gluten, men har fået at vide, at du ikke er glutenintolerant eller har en hvedeallergi, kan glutenoverfølsomhed være problemet.

Laktoseintolerance og mælkeallergi

Laktoseintolerance er ikke lige så skadelig som cøliaki, men kan give symptomer som flatulens, diarré og mavesmerter. Som ved cøliaki er det bedste råd at undgå fødevarer der indeholder stoffet, især mælkeprodukter.

Sammenlignet med resten af verden er laktoseintolerance ikke særlig hyppigt i Danmark. Undersøgelser viser lidt forskellige tal, men resultatet er normalt et sted omkring 5% af befolkningen i Danmark. Internationale undersøgelser har vist, at ca. 70 % af verdens befolkning er laktoseintolerant, og at nogle asiatiske lande er tæt på 100 %. Hvorfor danskerne, og til en vis grad vores nordiske naboer, er så meget mere tolerante overfor mælk i voksenalderen, er stadig omstridt af forskerne.

Test for fødevareintolerance

Intolerans eller överkänslighet mot livsmedel kan vara svårt att avgöra bara genom att känna. Hur kan du veta exakt vilka av de hundratals matämnen som finns som orsakar problem i din kropp? Det är faktiskt väldigt enkelt att testa för matintoleranser. På Get Tested erbjuder vi hemtester som täcker mellan 40 och 240 livsmedel, beroende på hur omfattande test du vill ha. Vi har även ett kombinerat matintolerans- och allergitest för dig som vill täcka allt.

Läs mer om vårt mest omfattande matintoleranstest här: Matintoleranstest 240 ämnen .